"Hvor ser vi hinanden om 10 år?"

Jeg løj igår som så mange gange før, da der blev spurgt om spørgsmål. Og det var ikke fordi jeg ville skjule sandheden. Der har været mange gange, hvor jeg lignende har løjet i lignende situationer. Du stiller spørgsmål, for at få os til at fortælle gode ting om dig, og så vi fremhæver dig. Jeg tackler det på en forkert måde og det er mig, der er idioten, for jeg roser altid de andre. Måske for at få dig til at lade være, eller få dig til at tænke på andet end konstant selvbekræftelse, jeg ved det ikke. Men jeg lyver ihvertfald altid.

For jeg vil 100 gange hellere feste med dig end L.