Tegningerne ligger krøllede sammen på mit natbord og tankerne om dig gør mig mest af alt bange og utilpas. Og glad og vred. Jeg ville ønske, jeg kunne hviske alle vores samtaler og sørge for at vi aldrig nogensinde mødtes dengang, da græsset var grønt og sommerfuglene legede rundt om os mens vi lå og snakkede. Små fine diamanter siler ned af mine kinder og minder mig endnu engang om at glemme mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar