28.8.12

28.08.12

Det kan gøre ondt at lade arrene hele og gro sammen. Det kan gøre ondt, når du husker dem igen og prøver at glemme at huske dig selv på dem. Det kan gøre ondt når du husker hvorfor du ikke kan holde til at blive såret og endnu mere ondt, når du kan blive nødt til at fortælle det til en person, der kunne såre dig. Det gør ondt at lade mig røre, hvor det nu er næsten usynligt og det gør stadig ondt at gå grædende i seng, selvom jeg fortæller dig, at det ikke er for sjov. Man kan ikke holde af dig for sjov. Det er ikke sjovt, bliver heller aldrig sjovt. Det kan gøre ondt at svigte, ondt at blive svigtet. Det gør ondt at græde dig selv i søvn. Det gør ondt, når jeg falder i søvn før du lukker øjnene, men det føles rart når jeg holder om dig, så ingen smerte, ingen svigt, intet ondt kan nå dig. Vi kan kun nå hinanden, hvis du fortæller sandheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar