Hun ved ikke længere, hvordan det føles at blive hvisket i øret hele natten. At blive kysset i nakken. At lade løfterne strømme lydløst mellem hinandens hænder.
Hun har glemt, hvordan de selv udvekslede tanker engang og at de lovede aldrig at blive som de andre. Og det er nok der, det går galt.
Det er derfor hun ikke forstå, hvorfor vi fniser til solen står op og ikke er bange for fremtiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar