Årh, jeg er rimelig træt efter sådan en lang dag. Jeg var så skide smart at slukke mit vækkeur i morges, og vågnede så først klokken 07:30. Jeg har aldrig nogensinde taget et bad så hurtigt :) Det tog maks 4 minutter. Nanna kom så klokken 07:45 og hentede mig, og vi nåede ud af døren klokken 07:50, for Nanna ville ikke komme for sent til kristendomstimen. Det var så også fair nok og jeg nåede alt, bortset fra mad.
Da vi så endelig fik fri klokken 13:40 ville jeg tage hjem til Julie, hun lovede mig nemlig igår, at vi skulle have spist is i dag, men hun var syg, så den idé forsvandt lidt. Det gik så op for mig, da jeg kom hjem, hvor hurtigt det gik i morges, for mit værelse lignede et bombet lokum, så jeg gik i gang med dét projekt. Lektierne blev også lavet efterhånden, og da aftenen lå for døren magtede jeg altså ikke at lave mad, så smuttede ned til Lucky Sushi og bestilte mad.
Havde ellers lovet drengene at tage med dem i byen, men jeg havde egentlig mest lyst til en slap-af-aften med kage, sofaen og fjernsynet. Desuden har jeg været så genial at tage en vagt i morgen, fra klokken 07:00 til 16:30. 9½ time skide arbejde, nej tak. Bagefter fødselsdag hos Anja. Det skal nok blive hyggeligt.
Søndag står også på arbejde. Også fra klokken 07:00, dog kun til klokken 12:00, så det er jo ikke så slemt.
Jeg sad og ventede i 35 minutter i Køge Havn på min mad, så havde masser af tid til at observere de skide måger. Jeg sad faktisk og blev enig med mig selv om, at jeg egentlig godt gad være sådan en stor fugl. En ørn eller en albatros. Det ville være ret sjovt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar